1- Find starten:
Lige meget om du kommer svømmende, ridende eller i bil er det nemt at finde stævnepladsen. Den ligger ved Strandtorvet 4 næsten lige i krydset Suferstien/Dykkerstien. Du vil sikkert kunne se Red Bull og Salomon teltene ude fra Amagerstrandvej så fortvivl ikke.
Kommer du i bil så tast Havkajakvej 2, 2300 København ind på GPSen. Når du kommer til Havkajakvej er der 333 parkeringspladser at vælge imellem. Nogle af dem er placeret under 20 meter fra stævnepladsen.
På cykel kan du i princippet køre direkte ind på stævnepladsen, men vi fortrækker at du bruger en af de 500 pladser der er i cykelstativerne.
Metroen stopper tre steder langs med Amager Strand. Hurtigst er det at stå af ved Femøren Station. Gå efter lugten af tang og lyden af måger, til du kan se teltene.
Busserne 77 og 78 stopper på Amager Strandvej langs med stranden. Bus 12 og 4A stopper på Femøren Metrostation.
Kort sagt der er ingen undskyldning for ikke at møde op til tiden.
2-Program:
Vi åbner for udlevering af kort kl. 16.30.
Der vil være obligatorisk infomøde kl. 17.40
Starten går præcis kl. 18.00.
Mål lukker kl. 19.00.
Præmieoverrækkelse hurtigst muligt efter målgang.
Da nogen af jer sikkert har store badedyr, der tager tid at puste op anbefaler vi, at I kommer i god tid. Der vil være sofaer og lignende man kan hænge ud i og lægge sin vinderplan i.
3-Klasser:
Der bliver kåret en verdensmester i Mix/dame og Herre/overall.
4-Længde og rute:
Det er helt op til dig og din makker. Der vil dog være en cirka 10 min lang prolog, og et tvunget opløb. Har du ikke lyst til, at blive våd kan i slippe af sted med kun at tilbringe ca. 100 meter på ryggen af jeres badedyr. Vinderholdet skal nok regne med noget mere.
5-Påklædning:
Normalt løbetøj der ikke bliver for tungt, når det bliver vådt. Man må gerne stille op i våddragt, men det er ikke noget vi anbefaler. Husk at have skiftetøjet klart til når du kommer i mål. Vi kan løfte sløret for at opløbet bliver i vand.
6-Omklædning:
Der er offentlige toiletter ude på strandparken og nogen af dem er 20 meter fra stævnepladsen. Alternativt må man lave den naturlige omklædning med håndklædet, som man plejer at gøre, når man er på stranden. Husk at have et sæt tørt tøj med til at hygge i efter målgang.
7-Forplejning:
Efter løbet er der Red Bull, vand og frugt. Gå ind på http://sommergrill.dk og bestil en grillpakke. Vi håber meget folk vil blive hængende bagefter og fortælle røverhistorier fra ruten og hygge sig i det gode vejr.
8- Regler:
De er simple, men skal kendes www.cracey.dk/regler.
9- Tilskuer:
Der er helt sikkert mange der ikke tør stille til start. Det er ok så længe de bare kommer og hepper, og hvem vil gå glip af synet af 400 voksne mennesker, der spurter af sted med badedyr? Til at fotodokumentere det hele, har vi hyret Martin Paldan. Vi tør godt udnævne ham til Danmakrs adventure fotograf nr. 1, men tjek selv her.
10- Det med småt:
Deltagelse i CraceY sker på eget ansvar, og man er selv erstatningsansvarlig for de skader man laver på ting og evt. andre.
Det bliver en fest af et løb